Opdatering!
Opdatering vedr. fjernvarmeprojekt, Særslev, Hårslev og Skovby
Tilmeldingsperioden er udløbet pr. 28/2-23, desværre viser det sig, at der ikke er kommet tilmeldinger nok, og flere har ønsket længere betænkningstid.
Derfor har vi besluttet at forlænge tilmeldingsperioden med yderligere 6 mdr. til den 1. september 2023.
Vi ser stadigvæk positivt på projektet. Vi havde haft nok tilmeldinger, hvis alle der har modtaget aftaler, havde returneret dem med underskrift.
Vi følger løbende nye politiske udspil og prisudviklingen på rør og gravearbejde, derfor opfordrer vi selvfølgelig alle til, IKKE at gå ud og investere i andre varmekilder nu.
Nordfyns Kommune og regeringen ønsker at naturgas og olie skal konverteres til fjernvarme så hurtigt som muligt, og derfor bliver der muligvis indført tilslutningspligt.
Vi opdaterer løbende vores hjemmeside, når der sker nyt.
Vi opfordrer til at mange flere tilmelder sig, idet jo flere der er med, jo billigere bliver det for alle.