Ofte stillede spørgsmål

 

Ny forbruger
Hvordan bliver jeg tilmeldt fjernvarmen?

Du udfylder og underskriver blanketten elektronisk via vores hjemmeside.

Hvad koster det at få fjernvarme?

Se hvad det koster dig, hvis du benytter dig af Grøn omstillingsbidrag.

Hertil kommer forbrug og øvrige ydelser jævnført vores priser.

Betalinger sker sammen med din varmeregning og der er ikke noget stort investeringsbeløb for at få fjernvarme. Din betaling Her og Nu er kr. 0,-

Se om du kan få fjernvarme her

Har du naturgas og vil du gerne skifte varmeforsyning?

Så skal du søge afkoblingstilskuddet via den grønne afkoblingspulje.

Hvad er Grøn Omstillingsbidrag?

Grøn omstillingsbidrag er din betaling for tilslutning til fjernvarmen. Vi betaler investeringen i den grønne omstilling nu, og du betaler i stedet et Grøn omstillingsbidrag over din varmeregning de næste 20 år. Se priserne på vores takstblad.

Kan jeg betale kontant i stedet for Grøn omstillingsbidrag?

Ja, du kan betale kontant.

Se Vores tilbud til dig.

Hvordan får jeg fjernvarmestikket ind og hvor lang tid tager det?

Når vi modtager aftalen om at få fjernvarme retur i underskrevet stand, kontakter vi dig for et besøg, så vi kan blive enige om, hvor i huset stikket skal føres ind.

Du kan følge tidsplanen på hjemmesiden.

Hvor meget fylder et fjernvarmeanlæg?

Vores fjernvarmeanlæg kan indbygges i et standard 60’er skab. Dimensioner: Højde 80 cm. Bredde 55 cm. Dybde 40 cm.

Hvis en varmtvandsbeholder er nødvendig, kræves der 2m i højden.

 

Hvem fjerner mit eksisterende anlæg inden fjernvarmen installeres?

Det er ejers ansvar at få lavet en aftale med et vvs-firma, som vil stå for fjernelse af det eksisterende anlæg, samt installation af fjernvarmeunit leveret af BF. 

Skal jeg stadig bruge min gamle varmtvandsbeholder?

Nej, i den nye fjernvarmeunit er der indbygget en gennemstrømningsvandvarmer, som giver varmt vand når du åbner for den varme hane. Den løber aldrig tør for varmt vand og er meget økonomisk i brug.

Hvor lang tid skal jeg undvære varme/varmt vand ved opsætning af tilslutningsanlæg?

Installationen kan normalt klares på 1-2 dage.

Hvis jeg sælger mit hus, er de nye ejere forpligtede til at overtage det grønne omstillingsbidrag?

Når man sælger sit hus, så følger varmen selvfølgelig med. Derfor overtager ny ejer det årlige bidrag ved Grøn Omstillingsbidrag.

Tag kontakt til os, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, når du skal sælge dit hus.

Koster det ekstra at få fjernvarme, hvis man har en lang indkørsel?

Ja, der er 15 meter med i prisen, derud over betaler du pr. meter stikledning.

//